Om Gjerrild Gæstehus

Gjerrild Gæstehus drives af værtsparret Søren og Miranda Rossau Sørensen, som overtog forpagtningen af det gamle Danhostel Gjerrild Vandrehjem i 2019. 

Siden da har de givet de mange værelser og faciliteter et kærligt penselstrøg, samt udviklet på de mange muligheder Gæstehuset i dag danner rammerne for. 

En hilsen fra værtsparret

Som værtspar ser vi frem til at byde rigtig hjerteligt velkommen på Gjerrild Gæstehus (tidligere: Gjerrild Vandrehjem) og til at tage hul på et nyt og spændende kapitel i vores liv.

Søren er født og opvokset på egnen og har endda gået i skole i Gjerrild. Han har tidligere arbejdet som maskinfører indenfor landbrug og byggeri og senest som afdelingsleder hos et shipping-firma.

Miranda kommer fra Århus og har tidligere arbejdet som tjener og i køkken, men i de seneste mange år har hun arbejdet som specialpædagog.
Desuden driver vi et lyd/lys-firma: RosSound & Event, som leverer produktioner til små og store arrangementer.

Tilsammen har vi mange gode ideer, kontakter og kompetencer i vores rygsække, som vi glæder os helt vildt til at få i spil.

Vi har stor respekt for det arbejde, som tidligere værtspar har lagt i at gøre stedet til et velfungerende vandrehjem. Vi vil gøre vores aller bedste for at videreføre og udvikle stedets mange muligheder.

Mange hilsner

Søren og Miranda

Søren & Miranda fra Gjerrild Gæstehus